Hvorfor arbejde for at styrke diversiteten?

Del med andre
Facebook
LinkedIn
Email

​Fordi:
Diversitet gør os klogere!
Diversitet på studiet styrker trivsel for de studerende.
Diversitet på arbejdspladsen skaber tryghed for medarbejdere og vækst og succes for arbejdspladsen.

Hvad er diversitet?
Diversitet er alle de elementer, der gør os unikke fra hinanden som mennesker.
Selvom alle mennesker er forskellige, defineres diversitet oftest ud fra nogle få sociale kategorier, såsom;
køn, race, religion, alder, seksualitet og handicap.

Hvad er problemet i den juridiske branche?
Den juridiske branche (særligt advokatbranchen) har ikke haft blik for diversitet, hvorfor branchen i dag står
fattigt på diversitetsområdet, når det fx kommer til køn og etnicitet. Stud.jur’er og nyuddannede jurister
deler med os, at de mistrives, fordi deres arbejdspladser ikke er i stand til forstå den forskellighed, de
repræsenterer. Internationalt har vigtigheden af diversitet på arbejdsmarkedet for længst haft sit
gennembrud. I Danmark er den juridiske branche først nu begyndt at vågne. Hvis den juridiske branche i
Danmark ønsker højkompetente medarbejdere, så skal virksomheder og myndigheder begynde at tænke
diversitet og inklusion ind i alle HR-processer. Det gælder fra rekruttering, ledelsesudvikling til
talentudvikling.


Hvad gør My Law Story?
I My Law Story tror vi på, at mennesket er skabt til fællesskab. Det enkelte menneske har brug for nogen at
dele livet med. Flere føler sig ensomme på studiet og på arbejdspladsen.
Derfor har vi stiftet et netværk for alle dem, der vil diversitet i branchen. Medlemmerne af netværket
kommer på virksomhedsbesøg, og hører om, hvordan den pågældende virksomhed arbejder for at styrke
diversiteten. Vi tager fat i en vifte af emner inden for diversitetspaletten og sætter gang i dialogen.

Diversitetsmiddag anno 2022
I år inviterede vi i samarbejde med Djøf 200 personer til middag, hvor temaet var Diversitet, Frihed og
Magt. Gennem syv oplæg vendte vi forudsætninger for diversitet og inklusion og blev klogere på:
• Hvordan man agerer i at skabe diversitet
• Hvordan man styrker diversiteten på arbejdspladsen
• Hvordan vi som enkelte individer og i fællesskab kan skabe inkluderende arbejdskultur, og være med til at
skabe arbejdspladser, som afspejler den diversitet, vi har i samfundet.
Vores program for diversitetsnetværket for 2023 er på trapperne og du kan blive medlem.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *