Nu er vi klar til at lancere vores næste digitale feature: The Legal Talk. En feature, hvor My Law Story bringer de studerende tættere på forskere – både de nationale og internationale forskere.
Hvem forsker i hvad? Og hvorfor er det relevant for de jurastuderende at kende til den nyeste forskning inden for det juridiske område? Det er nogle af de spørgsmål, The Legal Talk skal være med til at sætte fokus på. Hvorfor? Fordi My Law Story udover at være et samtalerum også er et videndelingsrum.
Vi ønsker at gøre viden lettilgængelig og almenforståelig for de studerende. Forskere skal ikke kun være nogle, de studerende har hørt om eller hvis bøger de har læst i.
Med The Legal Talk skaber vi mulighed for, at de studerende kan mødes med forskere, høre dem formidle deres aktuelle forskning i hverdagssprog og vi skaber mulighed for, at de studerende kan have en uformel samtale med dem.
Vi ser frem til at bringe både de unge og seniorforskere på banen og sætte gang i legal talk-serien. Vi har flere interessante forskere på menuen. Serien bliver lanceret med et interview med tidligere vicedekan og professor på Det Juridiske Fakultet Jørn Vestergaard, som tidligere på året har udgivet bogen: ”Specialeskrivning for jurastuderende”. Et emne som er evigt relevant og aktuelt og som de studerende nu kan høre professoren tale om i The Legal Talk.
God fornøjelse.
For meget mere My Law Story kan du blive medlem her. Du kan også følge os på Facebook, Linkedin, YouTube og Instagram.